250 gæster fejrede generationsskifte og 45 års indsats hos Øster Hjerm Bygningsartikler

Foto: Øster Hjerm Bygningsartikler. Formanden holder tale og Daniel og Freddy.
dato

Der var både masser af mennesker, flotte ord og hele 800 pølser på menuen, da Øster Hjerm Bygningsartikler i fredags inviterede til reception. Her blev Daniel Nørbjerg fejret som ny daglig leder, mens Freddy Hansen blev hyldet for imponerende 45 år i virksomheden.

Fredag den 28. august blev en ganske særlig dag hos Øster Hjerm Bygningsartikler. Kunder, leverandører, familie, venner af huset og samarbejdspartnere var inviteret til reception, og opbakningen blev større, end Daniel Nørbjerg og Freddy Hansen kunne have ønsket sig.

250 mennesker lagde vejen forbi i løbet af eftermiddagen, hvor der blev snakket, fejret og spist godt. Faktisk nåede antallet af serverede pølser helt op på 800.

"Vi havde en rigtig god dag, og Freddy og jeg kunne ikke have ønsket os det bedre. Vi vil gerne sige tusind tak til alle, der kom, og for alle de flotte gaver," fortæller Daniel Nørbjerg.

Flot gavebord viser stor opbakning. - Foto: Øster Hjerm Bygningsartikler

Et generationsskifte med mange års erfaring i ryggen

Receptionen markerede, at Daniel Nørbjerg har overtaget rollen som daglig leder. Samtidig var dagen en anledning til at hylde Freddy Hansen, der har været en del af Øster Hjerm Bygningsartikler i hele 45 år – heraf 29 år som daglig leder.

Gennem årene har Freddy været med til at udvikle virksomheden og opbygge stærke relationer til både kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Under receptionen satte formand Søren Balling ord på både fortiden og fremtiden i en tale til Freddy og Daniel.

Selvom stafetten nu er givet videre, betyder det ikke et endeligt farvel til Freddy. Fremover fortsætter han nemlig i virksomheden tre dage om ugen.

Dermed går Øster Hjerm Bygningsartikler ind i et nyt kapitel med Daniel som daglig leder – samtidig med at mange års erfaring fortsat er en del af hverdagen

Der var godt gang i pølseboden til dagens reception.. - Foto: Øster Hjerm Bygningsartikler

Kilde: Øster Hjerm Bygningsartikler
Øster Hjerm Bygningsartikler

Øster Hjermvej 19, Hjerm

97 46 45 ..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Torsdag: 07.00 - 17.00
Fredag: 07.00 - 16.00
Lørdag: 08.00 - 12.00
Søndag: Lukket