Hos Oline i Struer søger vi en ny kollega, der har lyst til at være en del af vores lille team. Vi er en del af den landsdækkende lingerikæde Wunderwear, men fører både lingeri og modetøj i butikken i Struer. For os er det vigtigste personlig service og et stærkt fællesskab.
Hvem er du?
Måske er du uddannet i branchen – måske ikke. Det vigtigste er, at du har en interesse for mode og lingeri og elsker at yde god service. Du er smilende, har et godt humør og nyder kontakten med mennesker.
Erfaring fra lignende stilling er ikke et krav – vi skal nok lære dig op.
Dine arbejdsopgaver kan være:
• Hjælpe og vejlede vores kunder, så de altid føler sig velkomne
• Klargøring af butikken med nye varer
• Indkøb eller sociale medier, hvis du har interesse for det
Det praktiske:
• Stillingen kan både være deltid eller fuldtid – det vigtigste er, at det passer både dig og os
• Løn efter kvalifikationer
• Attraktive personalegode
• Et godt kollegaskab med hjælpsomme og søde kollegaer
Hvem er vi?
Vi er en erfaren butik i hjertet af Struer, som i 34 år har kombineret høj faglighed med nærvær og god stemning. Vi er en del af Wunderwear-kæden og har et lille team på fire personer, der passer godt på hinanden og på vores kunder. Vi har et skønt fællesskab, hvor vi lægger vægt på god stemning, hjælpsomhed og høje grin.
Er det dig vi mangler?
Så tøv ikke med at sende relevante oplysninger til oline@mail.dk. Vi indkalder løbende til samtaler, og vi satser på at finde en ny kollega, som kan starte senest 1. juli.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til butiksindehaver Birgitte på tlf. 51885199 eller sende spørgsmål til ovenstående mail.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Struer Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Oline v/Birgitte Dybdahl, Østergade, 7600 Struer
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bb6a2b8a-f790-48f7-a5fd-d5be95d1cec2