BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har brug for en grafisk designer, fotograf, videograf – og i det hele taget dig, der er visuelt tænkende og kan tage kunderne til nye kreative højder.
Har du relevant uddannelse og elsker du bare at være kreativ? Har du samtidig lyst til at arbejde i et lille team med fokus på glæde i hverdagen og flad struktur? Jamen, så er det jo en no-brainer!
Saysome er en lille (og ca. ét år gammel) virksomhed, hvor værdier, kemi og høj faglighed er i højsædet. Vi arbejder med sociale medier, content creation, annoncering, strategi og kommunikation - men er på nuværende tidspunkt i gang med at nytænke Saysome. Og nej, vi har ingen hjemmeside – men ja – vi er på sociale medier. Skal du med på rejsen? Vi letter nu!
Dine primære opgaver vil bestå af at:
- Lave grafiske opgaver primært til kunder
- Udarbejde visuel identitet
- Fotografere hos kunder til sociale medier
- Lave film til både internt brug og for kunder
- Være med på at afholde morgenmøder og kurser indenfor eget område
Du har:
- En relevant uddannelse
- Erfaring med Adobe CC (og evt. FinalCut)
- Erfaring med videoproduktion – kan håndtere et kamera og klippe en video
- Kreative evner, ser muligheder og skaber struktur i løse tanker
- En kæmpe portion ”shit, mit område er det fedeste”-energi
Mange års erfaring er ikke vigtig – men det er dit talent (og lysten til udvikling). Her vægter vi høj faglighed, overholdelse af deadlines og god kemi – og også plads til fejl (for dem lærer man af). Vi skal sammen blive bedre, spille hinanden gode og få vores kunder til at blomstre.
Det kan du forvente af os:
- Et fedt lille team med høj faglighed
- Gode muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og flexmulighed
- Vi lytter til vores maver – kemien med vores kunder skal være den rigtige
- Masser af fællesskab og arbejdsglæde
- Være med til at skabe sociale arrangementer og ting vi kan lave sammen
Vi tilbyder:
Stillingen er fastansættelse på 30-32 timer. Tiltrædelse 1. august.
Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning, cv og portfolio allerede i dag!
Har du spørgsmål, vil se stedet eller andet, så er du altid velkommen til at kontakte Holger på 52198311. Det er simpelthen ikke vores ting at lave stillingsopslag – vi vil så meget hellere bare tale med dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Struer Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Saysome I/S, Fælledvej, 7600 Struer
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074198