Kunne du tænke dig…?
- Et job fyldt med service og kundekontakt fra du møder til du går hjem
- Et job hvor du er i bevægelse og får frisk luft
- En arbejdsplads med gode kollegaer og plads til forskellighed
Hvis svaret er ja, så læs mere her og søg jobbet som Servicemedarbejder.
Mød dine kommende kollegaer Vi ser frem til at byde dig velkommen til Stationsservice, hvor vi tilsammen er 285 kollegaer, der hver især arbejder med at give de over 500.000 daglige kunder en god oplevelse på vores stationer.
Når du møder ind på Struer Station bliver du taget imod af dine kollegaer, som giver dig en god introduktion til jobbet.
Dine opgaver Du får en varieret hverdag, hvor du løser mange forskellige opgaver og sikrer, at stationerne er rene og pæne, og at kunderne får god service.
En typisk arbejdsdag starter med, at du møder ind og danner dig et overblik over dagens opgaver.
Du er i gang med at pudse håndtag og gelændere, da du får et spørgsmål fra en kunde. Du hjælper kunden med at finde sit tog og bliver kvitteret med anerkendelse fra kunden.
Når arbejdsdagen er slut, har du ydet hjælp til kunder med handicap, gjort toiletter, forhaller og venterum rene og fået flere kunder til at smile, fordi du har givet dem en god oplevelse.
Britta fortæller:
”Der er gode arbejdsvilkår i DSB, og vi får rigtig god oplæring. Vi har mulighed for at tage kurser for at blive dygtigere og der er mulighed for at skifte job internt i DSB”.
De vigtigste opgaver er
- Rengøring
- Kundeservice
- Kvalitetskontrol af eget udført arbejde
- Opfølgning på kvalitetsmålinger
- Informationsdeling med kollegaer
Da en del af din arbejdsdag går med at hjælpe kunder, er det vigtigt at du er imødekommende og kan lide at tale med mennesker.
For at klare sig godt i jobbet er det vigtigt, at du
- læser, taler og skriver dansk
- kan anvende (office-pakken) og smartphone
- fremstår præsentabel i tjenesten
- er mødestabil
- har erfaring/interesse for rengørings- og servicebranchen
Derudover kan du se frem til
- Gratis transport med DSB
- Du får attraktive personalegoder, herunder rabatter på udvalgte produkter, rabatter til fx fitnesscentre, sundhedsforsikring og muligheden for gratis togkort.
- Pension og sundhedsforsikring
Læs mere her om vores personalegoder og DSB som arbejdsplads
Dine arbejdstider Vi søger en medarbejder til et vikariat på 6 måneder til vores team, som har Struer station, som tjenestested. Her er arbejdstiden i tidsrummet fra klokken 05:00 – 19:24, med arbejde hver 2. weekend og med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Søg nu - det tager kun 10 minutter Ansøgningsfristen er d.15. april 2026
Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.
Du behøver ikke at lave et CV eller ansøgning. Du skal blot svare på en række spørgsmål. Du kan også uploade en kort video, hvor du fortæller om dig selv og din motivation for at søge.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicemedarbejder Rikke Trabjerg Nielsen, mandag til fredag 09:00-12:00 på tlf. 24 68 08 90
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Struer Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
DSB, Struer Station, Østergade , 7600 Struer
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5c5e7067-b161-45ff-806b-f29ba16a884a