Brandsborgs Kropsterapi deler trykpunkter til hormonel balance i overgangsalderen

dato

Så er der nyt fra Brandsborgs Kropsterapi
Hormoner i balance: 3 trykpunkter til din overgangsalder

​Overgangsalderen er en tid med store forandringer – både fysisk og mentalt. Hedeture, humørsvingninger og afbrudt nattesøvn kan fylde meget, og jeg mærker det tydeligt lige nu, da jeg er i fuld gang med at skrive min hovedopgave om netop overgangsalderen og alle dens finurligheder

​Selvom akupressur ikke erstatter akupunktur, er det et fantastisk værktøj til at berolige dit nervesystem og støtte din krop i de hormonelle skift

​Her er 3 punkter, du selv kan trykke på for at skabe lidt mere ro:
​ Mp6 – Sanyinjiao (Indre underben)
Et af de vigtigste punkter for kvinders sundhed! Det sidder ca. fire fingerbredder over din indre ankelknogle. Et blidt pres her kan hjælpe med at dæmpe hedeture, nattesved og den uro, der ofte driller søvnen.

​ N3 – Taixi (Indre ankel)
Dette punkt finder du i fordybningen mellem din indre ankelknogle og akillessenen. Det støtter din grundenergi og er genialt, hvis du kæmper med træthed, "hjernetåge" eller følelsen af at være helt udtømt.

​ H7 – Shenmen (Indre håndled)
Navnet betyder "Sjælens port". Det sidder på indersiden af håndleddet (i linje med lillefingeren). Tryk her, når hverdagen føles uoverskuelig – det hjælper med at dæmpe irritation, hjertebanken og stress.

​Giv dig selv 2-3 minutter ved hvert punkt og mærk efter

​Jeg glæder mig til at dele endnu mere viden med jer, efterhånden som jeg kommer dybere ind i min opgave

Hvilket symptom driller dig mest for tiden? Skriv det i kommentarfeltet, så kigger jeg på det i min opgave

​De Bedste Hilsener
Marie, Brandsborgs Kropsterapi

Brandsborgs Kropsterapi er kommerciel partner med VORES Struer og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Brandsborgs Kropsterapis på deres hjemmeside.

åbningstider

Mandag - Onsdag: 08.15 - 16.00
Torsdag: 08.15 - 17.00
Fredag: 08.15 - 16.00
Lørdag & Søndag: Lukket