Adresse: Vestergade 8B 2.tv
Pris: 2.095.000
Du får nu muligheden for at eje en stor og flot ejerlejlighed i centrum af Struer, med fantastisk udsigt til Limfjorden, Venø og Lystbådehavnen. Her er gåafstand til dagligvarebutikker, specialbutikker og Limfjorden, og er du i bil, er der under 15 km til Holstebromotorvejen.
Lejligheden er en del af en velfungerende ejerforening og er siden 2014 løbende blevet renoveret. Der er bl.a. skiftet et oliefyr ud med fjernvarme, udskiftet kobbertag, tagrender og taginddækning, ydermuren er isoleret, og vinduerne skiftet til energivinduer. Renoveringen har medført, at der er meget lave varme- og ejerudgifter i lejligheden.
Lejligheden er stor og rummelig og har nogle rigtig fine inddelinger af rummene. Entréen giver en varm velkomst og har en superfin garderobe, hvor man kan lukke døren ind til. Fra entréen er der adgang til et godt værelse samt et stort soveværelse med skabsvæg.
Stuen er stor, rummelig og i flere grupperinger, således at der i dag er sofaarrangement i den ene ende samt spisestue i den anden. Fra den nuværende spiseafdeling er der åben forbindelse til det store flotte køkken. Her er der godt med skabs- og bordplads til at tilberede middagen samt en rigtig fin kogeø, der gør det selskabeligt at lave mad.
Fra køkkenet er der udgang til en dejlig og nyrenoveret altan, opdelt i 2, hvor den nederste er meget privat. Går man op på den forhøjede altan, kan man her nyde den fantastiske udsigt.
Fra stuen er der adgang til endnu et værelse i en rigtig fin størrelse. Mellem stuen og badeværelset er der en lille mellemgang, her er der plads til vaskefaciliteter samt fine skabsarrangementer.
Badeværelset er dejligt stort og udstyret med et skønt badekar samt en dejlig stor bruseniche. Her er godt med skabsplads, og de mørke klinker på gulvet, kombineret med det lyse inventar, får rummet til at fremstå stilrent. Lejligheden er absolut en fremvisning værd.
Lejligheden er centralt beliggende i Struer midt by/gågade. Gåafstand til alt, lejligheden flot renoveret og moderniseret samt bliver hele tiden vedligeholdt, så den fremstår superindbydende.
Så går du med tanken om at eje i stedet for at leje. Eller drømmer du bare om en flot indflytningsklar lejlighed, med en enestående udsigt?
Boligens areal: 157m2
Værelser: 3
Ejerudgift i måneden: 1.547
Bestil en gratis salgsvurdering