Centralt beliggende murermester villa med stor garage

Foto: EDC Struer - Ejendomsgruppen.
dato

Oplev denne charmerende rødstensvilla fra 1951, til salg gennem EDC Ejendomsgruppen Struer, som tilbyder en perfekt kombination af komfort og funktionalitet midt i Struer. Med 108 m² beboelse fordelt på to etager, en funktionel kælder og en stor isoleret garage, giver denne villa nærhed til byens bekvemmeligheder og naturskønhed, en harmonisk ramme for det moderne familieliv.

Adresse: Fjordglimt 3
Pris: 1.495.000

Se boligen her

Foto: EDC Struer - Ejendomsgruppen v/Gitte Lund Ellebæk

Velkommen til denne skønne og ind­flyt­nings­kla­re rødstensvilla fra 1951, beliggende attraktivt i Struer – tæt på alt hvad byen har at byde på.

Her får du hele 108 veludnyttede bo­lig­kva­drat­me­ter fordelt på to etager, 63 m² tør og funktionel kælder samt en stor, isoleret garage på 50 m² med el-port.

Flere af vinduerne er skiftet inden for de seneste par år, hvilket bidrager til både komfort og ener­gi­ef­fek­ti­vi­tet. Der er gode par­ke­rings­for­hold på egen grund, og en lukket, grøn have der skaber optimale rammer for familien.

Foto: EDC Struer - Ejendomsgruppen v/Gitte Lund Ellebæk

Stueplan byder på en dejlig entre og fordelingsgang som binder hjemmet sammen med en flot trappe til 1. sal og adgang til både stue og køkken/alrum samt et af hjemmets to badeværelser – lyst og pænt.

Det lækre, lyse køkken fremstår i tidløst design med rene linjer og rigelig skabsplads. I åben forbindelse ligger et indbydende alrum med masser af plads til det store spisebord og hyggelige sammenkomster. Herfra er der direkte udgang til en skøn, delvist overdækket terrasse – et fantastisk uderum, hvor sommeren kan nydes i fred og ro.

Stuen er lys og rummelig og er udstyret med en nyere, effektiv brændeovn – perfekt til de kolde måneder.

Her findes tre gode værelser: to børneværelser og et for­æl­dresove­væ­rel­se med direkte adgang til eget badeværelse. Alle rum har en fin loftshøjde, fremstår lyse og imødekommende og med god op­be­va­rings­plads. Fra soveværelset er der en skøn udsigt ud over byens tage og mod fjorden med Bremdal i horisonten.

Kælderen rummer hele 63 m² fordelt på vaskerum og to disponible rum, hvoraf det ene i dag er indrettet til hobbyrum/værelse med god loftshøjde og naturligt lysindfald. Her er mange op­be­va­rings­mu­lig­he­der og direkte udgang til haven – perfekt til teenagere, hobbyprojekter eller hjemmekontor.

Foto: EDC Struer - Ejendomsgruppen v/Gitte Lund Ellebæk

Haven er helt lukket og anlagt i græs – nem at holde og med god plads til børneleg og køkkenhave. Yderligere overdækket areal giver plads til brænde, haveudstyr eller cykelparkering.

Ejendommen ligger midt i Struer, i roligt kvarter med kort afstand til både havn, fjord og grønne områder. Her bor du i gåafstand til skole, dag­in­sti­tu­tio­ner, sport, indkøb og station – samtidig med at du kan nyde byens rige kulturliv, spe­ci­al­for­ret­nin­ger og gastronomiske muligheder. Struer er kendt som "lydens by", og kombinerer både moderne byliv og natur i smuk harmoni.

Ring allerede i dag på 97 85 19 00 og book en fremvisning – denne bolig skal opleves!

Boligens areal: 108m2
Værelser: 3
Grundareal: 550m2
Ejerudgift pr. måned: 1.492kr.

Ønsker I en personlig rundvisning? Book den her.

Kilde: EDC Struer - Ejendomsgruppen v/Gitte Lund Ellebæk
åbningstider

Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 12:00
Søndag: Efter aftale