BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du med et arbejde, hvor to dage ikke er ens, sætter du en ære i at levere en ordentlig service og er du god til kundekontakt? så er du måske vores nye servicetekniker.
Vi leder efter en ny servicetekniker som kan varetage det fulde ansvar for garanti- og reklamationsservice på vore mere end 30.000 salgsvarer, som distribueres og sælges via Helmholt.dk og Elextra.dk. Nogle varer skal repareres, men du forventes også at være god til at bedømme om dette kan betale sig eller om en hurtig ombytning vil være den bedste løsning. Derudover kan der forekomme kundespecifikke elektronik specialordrer hvor eksempelvis Arduino og Raspberry Pi kan være elementer i kundens løsning.
Du vil få ansvar for online og telefonisk eftersalgs-kundekontakt, og du vil være én blandt flere medarbejdere der i fællesskab bemander vores elektronikbutik i Struer. Stillingen er fuld tid som vil være opdelt i ca. halv elektronikservice og halv butiksekspedition.
Som servicetekniker vil dine ansvarsområder være:
- Indregistrering, og håndtering af returvarer (garanti, fortrydelse, reparation)
- Reparations- ombytningsservice på elektronikprodukter
- Varetagelse af butiksfunktioner (kundeekspedition og vedligeholdelse af butiksvaresortiment)
Du vil være overordnet ansvarlig for videreudvikling og vedligeholdelse af vores eftersalg service, herunder procedurer og IT-understøttelse, så det forventes at du ser muligheder for udvikling og samtidig er den som kan føre dem ud i livet.
Din baggrund kan være enten elektroniktekniker, elektronikmekaniker, datatekniker eller lign.
Helmholt Elektronik A/S i Struer beskæftiger ca. 10 medarbejdere inden for elektronik distribution og online handel. Sammenhold og samarbejde er nøgleord for os. Vi har vækstambitioner og vi afsætter betydelige ressourcer på forretningsudvikling, navnlig inden for IT. Det gør vi for at sikre at virksomheden også i fremtiden vil står stærkt.
Vil du være med til at styrke vores virksomhed, og kan du finde dig selv i ovenstående stillingsbeskrivelse så send gerne din ansøgning og CV til Henrik Helmholt (henrik@helmholt.dk) senest d. 30. november. Har du spørgsmål, da er du også velkommen til at kontakte undertegnede på tlf. 9684 0615.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Struer Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
HELMHOLT ELEKTRONIK A/S, Farvervej, 7600 Struer
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942052