Engageret pædagog eller ergoterapeut søges til nyoprettet Aktivitets- og Læringscenter for voksne med handicap i Struer.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du med på holdet i et nyopstartet dagtilbud for voksne borgere med udviklingshandicap! Og har du en socialfaglig baggrund og erfaring med borgergruppen. Så mangler vi dig. Stillingen er på 32 timer i ugen fra mandag til fredag i dagtimerne med tiltrædelse 1. januar 2024. 

Vi søger en medarbejder der har styr på fagligheden, etikken, er god til at arbejde med pædagogiske mål og brænder for et job hvor aktivitetsniveauet er højt. Du kan regne med at blive en del af et arbejdsmiljø hvor der er højt til loftet, hvor der er plads til personligheder, variation, konstruktiv kritik, ros, social støtte og opbakning. Hos os findes der gode løsninger i et tæt samspil med borger, kolleger, pårørende og ledelse. 

Kreativitet, fysisk udfoldelse, socialt samvær og en hverdag der regelmæssigt kan foregå i naturen, er vigtige fokusområder. Det er vores pejlemærke at skabe en hverdag der er gennemsyret af livskvalitet for alle

Du vil indgå i et tværfagligt team hvor I sammen skal være med til at skabe et inkluderende og støttende miljø for 12 - 14 voksne borgere. 

 

Arbejdsopgaver: 

  • Planlægning og gennemførelse af fysiske aktiviteter 
  • Fremme kreativitet og personlig udvikling hos borgerne 
  • Skabe trygge rammer for læring og trivsel 
  • Deltage i dialogbaseret teamsamarbejde 
  • Arbejde struktureret med fokus på individuelle behov og drømme 
  • Ajourføring af handleplaner samt deltagelse i opfølgningsmøder. 

Kvalifikationer: 

  • Relevant uddannelse som pædagog eller ergoterapeut 
  • Evne til at arbejde i et team med fokus på den enkelte borger 
  • Struktureret arbejdsstil og evne til at tilpasse støtten til individuelle behov 
  • Erfaring med faglige metoder som KRAP, Empowerment eller lignende vil være en fordel 

 

Fysiske placering: Dagtilbuddet er beliggende på Ølbyvej 43 i Struer by. 

Metode og Tilgang: Vi baserer vores arbejde på en miljøbaseret og relationel tilgang, der skaber de bedste betingelser for vores borgers udvikling og trivsel. Vi tror på, at mennesker udvikler sig bedst, når de motiveres, og vi arbejder med individuelle potentialer. 

Kontakt og Ansøgning: Hvis du ønsker at være en del af vores team og bidrage til et positivt og meningsfuldt miljø hører vi meget gerne fra dig. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest fredag d. 10. november kl. 08:00 og vi vil se frem til at byde dig velkommen til samtale på Ølbyvej 43, i Struer den 16. og/eller 17. november. 

For yderligere information eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Gitte Lykke Clausen på telefonnummer 22407481. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Struer Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Struer Kommune, Peter Bangs Vej, 15, 7600 Struer

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926152

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook