Guldsmykke fra byzantiske rige på Holstebro Museum

dato

Så er der nyt fra Holstebro Museum
Prestigegenstande

I vikingetiden og den tidlige middelalder var der veludviklede handelsnetværk, som forgrenede sig gennem hele Europa. Til de fjerneste afkroge af kontinentet og på tværs af have.

Her blev der udvekslet information, idéer og genstande. I det arkæologiske materiale er det netop genstandene, der hjælper os med at belyse dén del af historien.

Der blev handlet mad og tekstil, perler og smykker, landbrugsgenstande og værktøj - og indimellem nogle mere sjældne og værdifulde ting.

Guldsmykket fra Bøvling er et eksempel på en sådan prestigegenstand. Den er produceret i det byzantinske rige, uendeligt langt fra Danmark, men er alligevel havnet netop her. I den jyske muld.

I nordeuropæisk og skandinavisk kontekst ses disse luksusvarer fra middelhavsområdet typisk i elitegrave eller som en del af skattefund, og derfor er det helt særligt, at smykket fra Bøvling er et løsfund.

Du kan se smykket i vores udstilling ’Smykket vender hjem’
Entré på Holstebro Museum er altid gratis for alle under 26 år
Holstebro Museum er kommerciel partner med VORES Struer og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.