Klinikassistent til selvstændigt klinisk arbejde med OR

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Center for Tandregulering Nordvestjylland (CTN) søger en klinikassistent med lyst til at arbejde klinisk med tandregulering under supervision af specialtandlæge.

Arbejdet er specialiseret og der vil være en oplæringsperiode, hvor du under vejledning får opbygget dine kompetencer trinvist. Din praktiske oplæring vil starte med scanninger, røntgenoptagelser, fotos og måling af okklusionsforhold. Efter en længere periode med disse opgaver tilrettelægges den videre oplæring efter en individuel plan.

Er du en erfaren OR-klinikassistent vil din oplæringsfase blive tilpasset dine tidligere erfaringer.

Har du ikke erfaringer med OR, er du også velkommen til at søge. Du skal have et godt håndelag og lyst til nye udfordringer med selvstændigt klinisk arbejde. Da du vil få patientkontakt hele dagen, skal du også være god til at kommunikere med både forældre, børn og unge.

Den ugentlige arbejdstid vil være på 31,32 timer fordelt på 4 dage med mødetid kl. 07.50. Fra november 2024 vil der eventuelt være mulighed for fuld tid.

Vi er 15 medarbejdere i alt: specialtandlæger, tandplejere, klinikassistenter og administrativt personale.

Vi arbejder med TK2 journalsystem, DentalEye digitalt røntgen, Triosscan, CBCT scanner.

Har du lyst til et job, der byder på både udfordringer og muligheder, så er vi et tandreguleringscenter, der arbejder målrettet med høj faglighed og kvalitet. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi i god stemning løser opgaverne i fællesskab.

 

Tiltrædelse den 1. september 2023 eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Center for Tandregulering Nordvestjylland (CTN) er et fælleskommunalt tandreguleringscenter for 4 kommuner beliggende på havnen i Struer, tæt på offentlig transport, både bus og tog.

For yderligere oplysninger kan henvendelse ske til overtandlæge Kirsten Andersen 22347748 eller specialtandlæge Mette Toft Holmgaard 26195606.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 28. juni 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Struer Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Struer Kommune, Ved Fjorden, 28, 7600 Struer

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://struerkommune.career.emply.com/ad/klinikassistent-til-selvstaendigt-klinisk-arbejde-med-or/fiwtx4/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838145

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook