BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores mangeårige køkkenleder i Bremdal dagtilbud har søgt nye udfordringer, derfor søger vi hendes afløser til en fast stilling på 28 t ugentligt med tiltrædelse 1. februar el. snarest mulig.
Din opgave bliver dagligt at lave mad til ca 45 børnehavebørn samt ca 18 vuggestuebørn.
Vi har et godkendt produktionskøkken og som "Kostfaglig eneansvarlig" får du ansvar for alt omkring madlavningen til børnene, herunder indkøb, udfærdigelse af madplaner, servering, opvask, oprydning m.m
Du skal som udgangspunkt være indstillet på, at det er en pædagogisk institution, du søger job i, så det er vigtigt, du har lyst til at være omgivet af børn og kan samarbejde med personalet, så køkkenet bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.
Vi forventer :
- du er uddannet ernæringsassistent, køkkenleder el. lign.
- Kan tage ansvar for køkkenets daglige drift med produktion af morgenmad, formiddagsmad samt frokost til alle børn.
- du kan lave sund, varierende og ernæringsrigtig mad, gerne hjemmelavet af friske råvarer.
- være opdateret på fødevarestyrelsens anbefalinger og retningslinjer.
- du har et positivt livssyn, er glad, engageret, stabil og robust.
- er omstillingsparat, fleksibel og kan have flere bolde i luften. F.eks. vil der være dage, hvor der skal smørres madpakker.
- kan arbejde selvstændigt, har et godt overblik.
- kan tænke kreativt om madlavning, der giver børnene mulighed for forskellige smags- og sanseoplevelser.
- er ansvarlig for rengøring af køkkenet, kvalitetskontrol af råvarer samt egenkontrol.
- har økonomisk sans og dermed kan overholde tildelt budget.
Vi tilbyder :
- børn der elsker god alsidig mad
- du får faglig sparring med de andre køkkenledere i Struer kommune hver anden måned.
- du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi samarbejder, støtter og inspirerer hinanden.
- du vil møde en personalegruppe der brænder for at skabe den bedst mulige hverdag for både børn og voksne.
Hvem er vi :
Bremdal Dagtilbud er en daginstitution beliggende i naturskønne omgivelser tæt på fjord og strand, og med kort afstand til Struer by.
Vi har vuggestue med 18 børn fordelt på 2 stuer. Børnehave med 45 børn fordelt på 3 stuer, samt 12 børn i Spiregruppen som er Struer Kommunes specialtilbud for børn med særlige behov.
Yderligere oplysning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Maj-Britt Gaye på telefon +4540427663.
Tiltrædelse snarest mulig eller efter aftale.
Ugentlig arbejdstid er på 28 timer og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.
Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.
Læs mere om Struer Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Struer Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (28-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Struer Kommune, Bremdal Torv, 2, 7600 Struer
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959528