Marie Brandsborg tager nye akupunkturmetoder i brug mod ufrivillig barnløshed og kvindesygdomme

Foto: Brandsborgs Kropsterapi.
dato

Ufrivillig barnløshed og kroniske underlivssmerter er emner, der berører mange kvinder og par, men som ofte kan være svære at tale om. Hos Brandsborgs Kropsterapi har Marie Brandsborg nu udvidet sin viden med nye, specialiserede teknikker inden for akupunktur.

Marie Brandsborg, der er RAB-registreret akupunktør og manuel terapeut i sin klinik i Struer, har netop færdiggjort et intensivt tredages kursus i fertilitetsproblematikker inden for akupunktur.

Kurset har givet hende ny viden og specialiserede teknikker til at støtte kvinder og par, der kæmper for at få børn, samt kvinder, der lever med invaliderende menstruationssmerter og gynækologiske lidelser.

En personlig drivkraft for at hjælpe

Selvom Marie Brandsborg ikke selv har oplevet udfordringer med fertiliteten, møder hun problemstillingerne tæt på i både klinikken og sin omgangskreds.

"Jeg har ikke selv haft problemer med at blive gravid, men i min hverdag ser jeg desværre utroligt mange, der kæmper en hård og ofte opslidende kamp med fertiliteten, menstruationssmerter og lidelser som endometriose. Det gør et dybt indtryk på mig at se, hvor meget det fylder og påvirker livskvaliteten. Det har givet mig et stærkt ønske om at dygtiggøre mig og tilbyde den bedst mulige støtte her lokalt," fortæller Marie Brandsborg.

Med de nye teknikker kan hun arbejde endnu mere målrettet med blandt andet ufrivillig barnløshed, endometriose, adenomyose, PCOS/PMOS, menstruationssmerter og hormonel ubalance.

Foto: Brandsborgs Kropsterapi.

Et supplement i fertilitetsforløbet

Ufrivillig barnløshed kan skyldes forhold hos kvinden, manden eller begge parter. For nogle findes der heller ikke umiddelbart en forklaring gennem de første undersøgelser.

Hos Brandsborgs Kropsterapi arbejder Marie ud fra en helhedsforståelse af kroppen, hvor blandt andet blodgennemstrømning, hormonregulering og reduktion af stress er i fokus. Akupunkturen kan bruges både ved ønsket om spontan graviditet og som supplement i forbindelse med hormonbehandling, insemination, IVF, ICSI og fryseforsøg.

"Uanset hvor man er i sit forløb, handler det om at give kroppen de bedste betingelser. Akupunkturen er med til at skabe bedre flow og ro i kroppen, samtidig med at den giver nervesystemet ro under et forløb, der kan være psykisk belastende," slutter Marie Brandsborg.

Hos Brandsborgs Kropsterapi tilbyder Marie Brandsborg behandling med fokus på blandt andet bækkendysfunktioner, fertilitet, endometriose, adenomyose, PMOS, smertelindring og manuel terapi.

 

Kilde: Brandsborgs Kropsterapi
Brandsborgs Kropsterapi

Fælledvej 17, Struer

304258..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Onsdag: 08.15 - 16.00
Torsdag: 08.15 - 17.00
Fredag: 08.15 - 16.00
Lørdag & Søndag: Lukket