Så er der nyt fra Museerne i Holstebro
HOLSTEBRO I BRAND 3/5
Igen og igen har indbyggerne i Holstebro genopbygget deres liv efter altødelæggende brande.
Når gårde, stalde og ejendele blev opslugt af flammerne, mistede folk alt, hvad de ejede. Alene i 1500- og 1600-tallet kender vi til seks store brande, der hærgede byen.
Men det var langt fra de sidste.
𝗗𝗲𝗻 𝟮𝟴. 𝗮𝗽𝗿𝗶𝗹 𝟭𝟳𝟮𝟬 nedbrændte seks huse på Nørregade. Branden bredte sig mod syd, men snarrådige folk rev et hus ned, og på den måde blev branden standset.
13 år senere opstod den værste brand, Holstebro har oplevet.
Om formiddagen 𝗱𝗲𝗻 𝟮𝟮. 𝗷𝘂𝗹𝗶 𝟭𝟳𝟯𝟯, mens mange af byens indbyggere var til onsdagsprædiken, gik der ild i grovsmedens hjem på Vestergade. Fordi der stod en strid blæst fra nordvest ind over landet, bredte ilden sig hurtigt med nærmest eksplosionslignende fart.
På blot halvanden time var hele området ved Vestergade, alle ejendommene omkring Store Torv, området ned til åen og broen, den nederste del af Nørregade og hele Østergade lagt i aske.
Under denne brand mistede byen også sit daværende rådhus, en prægtig bygning i to etager. Det lå på østsiden af Store Torv.
Næsten hele byen brændte ned denne skæbnesvangre julidag. Seks personer døde, og 90 mistede deres hjem. De økonomiske tab var uoverskuelige.
Endnu en gang måtte indbyggerne i den lille by ved vadestedet genopbygge alt – og det gjorde de også.
Brandkort fra 1733. Den nedbrændte del af byen er markeret med en rød linje.

Museerne i Holstebro er kommerciel partner med VORES Struer og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.
Se mere om Museerne i Holstebros på deres hjemmeside.