NordVestBO arrangerer workshop om fremtidens ungdomsboliger

dato

BO BEDRE – FOR UNGE
Workshop om fremtidens ungdomsboliger i Holstebro og Struer

Sustain Week i Holstebro er netop overstået, og det var en uge fyldt med engagement og kreativitet.

Fredag stod i de unges tegn, da unge studerende fra erhvervsuddannelserne i Holstebro Kommune fik mulighed for at brainstorme og komme med idéer til fremtidens ungdomsboliger .

NordVestBO og ErhvervsForum Holstebro stod bag arrangementet, og formålet var klart: Vi vil skabe lejeboliger, der passer til unges ønsker og behov i en bæredygtig fremtid, og vi vil gerne have deres input.

- De over 100 deltagende unge bidrog med værdifulde input, som vi vil bruge til at forme fremtidens boligområder, fortæller direktør for NordVestBO Anders Vestergaard, som stod for de fire workshops i samarbejde med assistent i udlejning Anette Staunstrup.

Workshoppen var et eksempel på, hvordan man kan arbejde mere direkte og involverende med unge mennesker. I stedet for blot at beslutte for dem, blev de inddraget aktivt i processen .

De kom bl.a. ind på de forventninger, de har til deres ungdomsbolig, men også fordomme om områder og problemstillinger, der er i vejen for, at de slår sig ned i Holstebro.

Dette er en metode, som NordVestBO vil bygge videre på, når der skal udvikles nye boligtilbud.

- Vi er overbevist om, at de unge kan bidrage med mange gode idéer, som kan føre til konkrete og brugbare løsninger, slutter Anders Vestergaard.



Støt lokalt og giv NordVestBOs Facebookside et like og følg med i, hvad der ellers sker.

Du kan også se mere om NordVestBO på deres hjemmeside.

Kilde: https://www.facebook.com/575263531266844/videos/3875948299355698

Seneste på facebook