Ny ejendomsmæglerduo har givet home Holstebro vind i sejlene

Siden overtagelsen af forretningen den 1. juni 2023 har Mette og Joakim oplevet en konstant opadgående kurve mod en bedre og stærkere forretning. (Foto: home Holstebro)
Profilbillede
dato

Holstebro har været hjemsted for den lokale ejendomsmægler, home Holstebro, i mange år. Men tidligere i år fik den landsdækkende kæde nye ansigter i Holstebro-butikken.

Historien om home Holstebro tog en ny drejning, da muligheden for at blive franchisetager af forretningen åbnede sig. Mette Nissen og Joakim Roestgaard begyndte at udforske denne spændende mulighed:

"Da muligheden opstod for at blive franchisetager af forretningen, gik Joakim og jeg i dialog om, hvorvidt det skulle være os, der skulle være de nye ejere af forretningen. Vi var begge enige om, at vi var klar til at tage udfordringen op og blive selvstændige i en meget konkurrencepræget by som Holstebro," deler Mette Nissen.

Siden overtagelsen af forretningen den 1. juni 2023 har Mette og Joakim oplevet en konstant opadgående kurve mod en bedre og stærkere forretning.

"Salget er steget, flere boligsælgere har vist os tilliden til at bruge os, når de skal sælge, og vi har en høj kundetilfredshed, som vi er meget stolte af og sætter stor ære i. Vi udvikler os i en positiv retning og stræber efter at holde den opadgående kurve."


Meningsfuldt at hjælpe
home Holstebros primære fokus er at yde rådgivning inden for bolighandler. Dette inkluderer salg af ejendomme som villaer, lejligheder, rækkehuse, sommerhuse, andelsboliger og mindre landejendomme.

Udover salg tilbyder de også køberrådgivning og hjælp til udlejningsboliger.

"For os er det mest meningsfuldt at kunne hjælpe folk trygt og sikkert igennem deres bolighandler. Vi opretholder tæt og løbende dialog for at sikre, at vores kunder ikke føler sig overladt til sig selv," siger Joakim og fortsætter:

"Vi er et ungt team, der forstår vigtigheden af at være digitale, proaktive og i øjenhøjde med vores kunder."

Med hjælp fra home Holstebro giver du dig selv gode forudsætninger for at 'Komme godt hjem'.

Du finder meget mere om home Holstebro på deres Facebookside og hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: home Holstebro