BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog til børnehaven i Humlum Landsbyordning
Vil du være en del af en stærk landsbyordning, hvor samarbejde, nærvær og fællesskab er i centrum? Brænder du for at skabe meningsfulde oplevelser og stærke børnefællesskaber, og tør du bringe dig selv i spil i samværet med børnene? Så er du måske vores nye pædagog!
Vi har valgt at øge vores pædagogkapacitet med en ekstra stilling, og samtidig har en af vores pædagoger valgt at gå på pension. Derfor søger vi pr. 1. januar 2025 to engagerede pædagoger til vores børnehave, der er en del af Humlum Landsbyordning. Vi har et tæt samarbejde på tværs af dagpleje, vuggestue, børnehave og skole. Hos os bliver du en del af et engageret personale med stor lyst til altid at gøre det, der virker bedst for børnene med udgangspunkt i vores faglighed. Du vil få en stor grad af medindflydelse på dagligdagen og mærke den stærke forældreopbakning, som kendetegner vores fællesskab.
Dine arbejdsopgaver:
- Skabe struktur og tydelighed i hverdagen, så børnene oplever trygge og forudsigelige rammer.
- Planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter børns sociale, motoriske, sproglige og alsidige personlige udvikling – gerne gennem musik, drama og bevægelse.
- Aflæse børnegruppen og støtte hvert enkelt barns udvikling, så alle børn får mulighed for at være en del af fællesskabet og opnå optimale udviklingsmuligheder.
- Skabe og vedligeholde stærke relationer til både børn og forældre, så trivsel og udvikling fremmes.
- Samarbejde på tværs af dagtilbud og skole for at sikre en god sammenhæng i børnenes hverdag.
Om dig:
- Du har erfaring som pædagog i dagtilbud og med de ansvarsområder og opgaver, der ligger i stillingen som kontaktpædagog, og du kan bevare overblikket i en travl hverdag.
- Du tør bringe dig selv i spil og er ikke bange for at tage initiativ til nye og kreative aktiviteter samt reflektere over egen praksis.
- Du er god til at skabe relationer, har et anerkendende menneskesyn og indgår naturligt i samspillet med børn og forældre.
- Du kan skabe struktur og tydelighed, så alle børn oplever klare rammer og trygge omgivelser.
- Du har erfaring med inkluderende pædagogik og kan tilpasse aktiviteter til børns individuelle behov.
- Du arbejder både selvstændigt og som en del af et team og tager ansvar i det daglige arbejde.
Vi tilbyder:
- En åben, reflekterende og inkluderende kultur, hvor forskellighed og plads til at nytænke vægtes højt, og hvor der er plads til faglig udvikling.
- En engageret personalegruppe, god forældreopbakning og et stærkt samarbejde på tværs af dagpleje, vuggestue, børnehave og skole.
- En meningsfuld hverdag med stor medindflydelse.
- Fantastiske faciliteter ude og inde, herunder Toftum Hallen, som vi bruger flittigt, samt skov og strand i gåafstand, og de mange muligheder som nærområdet i Humlum tilbyder.
Er du klar til at blive en del af vores pædagogiske team?
Så vil vi gerne opfordre dig til at komme på besøg, inden du sender din ansøgning.
Ring til Bente Storgaard på tlf. 20646757 for at aftale en tid til besøg.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om Struer Kommune
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk eller 96 84 87 94.
Du er også velkommen til at søge inspiration på flyttilstruer.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Struer Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Struer Kommune, Chr Gades Vej, 32, 7600 Struer
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6144087