BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en pædagog hvis hjerte banker for børn i dagtilbud – så måske er det lige dig vi søger?
Om stillingen
Stillingen er på 32 timer, og vil primært være i vores vuggestue, hvor vi for øjeblikket har 9 dejlige børn. I dagtilbuddet, samarbejder vi meget på tværs mellem børnehave, dagpleje og vuggestue. Vores dagtilbud er i nye lyse lokaler med mange muligheder. Hos os vil du få mulighed for at præge fremtiden i vores dagtilbud. Vi er i en god udvikling, men vi er altid klar til nye gode tiltag. Du skal, udover at have et godt overblik, også kunne strukturere og planlægge dagene sammen med dine kollegaer.
Om Humlum Landsbyordning
Humlum landsbyordning er det fælles skole- og dagtilbud i Humlum. Hvor vi dækker skole, sfo, børnehave, vuggestue og dagpleje. I skolen er der ca. 85 elever og i dagtilbud er der knap 30 børn i børnehaven og 9 børn i vuggestuen samt en dagplejer.
I den samlede landsbyordning er der 24 ansatte.
Vi tilbyder
Mulighed for at komme til at arbejde på en dejlig arbejdsplads, med nogle dygtige kollegaer, nogle skønne børn og nogle engagerede forældre.
Vi er et lille sted, hvor alle medarbejdere kender alle børn, hvilket giver mulighed for at give børnene nærhed og tryghed.
Om dig.
Vi forventer at du:
- Har en åben og nysgerrig tilgang til mennesker omkring dig.
- Har forholdt dig til dit menneskesyn, og din pædagogiske praksis. Samt hvilke kompetencer, du har at byde ind med.
- Udstråler varme, ro og imødekommenhed.
- Kan tage udgangspunkt i den styrkede pædagogiske lærerplan. Kan igangsætte pædagogiske projekter, reflektere, dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde.
- Trives og har overblik i en travl hverdag.
- Er struktureret og ordentlig i din kontakt med børn, forældre og kollegaer.
- Er nærværende og empatisk i din tilgang til børn
- Er en stabil initiativrig og engageret kollega.
- Vægter et velfungerende arbejdsmiljø, med plads til smil, latter og en ”pytkasse”.
Stillingerne ønskes besat snarest men senest pr. 1. august 2023 Der er ansøgningsfrist torsdag d. 22. juni. Samtaler forventes afholdt onsdag d. 27. juni.
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen, og ser frem til at modtage din ansøgning.
Du er meget velkommen til at besøge Humlum Landsbyordning, og eventuelle spørgsmål kan rettes til pædagogisk leder for dagtilbud Karen Margrethe Simonsen på tlf.: 24 23 79 15 eller leder af landsbyordningen Benny Bjerre på tlf.: 30 22 42 58.
Ugentlig arbejdstid er på 32 timer og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.
Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.
Læs mere om Struer Kommune
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk eller 96 84 87 94.
Du er også velkommen til at søge inspiration på www.flyttilstruer.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Struer Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Struer Kommune, Chr Gades Vej, 32, 7600 Struer
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://struerkommune.career.emply.com/ad/paedagog-til-humlum-landsbyordnings-vuggestue/1zb3d1/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848691