BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for et arbejde med børn og unge i en aktiv hverdag, så er det måske dig vi mangler på holdet?
Struer Skolehjem søger pr. 1. marts 2023, pædagoger til to typer stillinger: Vi søger 2 pædagoger til faste afløser stillinger hvor man har funktion på vores tre døgnafdelinger. Ligeledes søger vi en pædagog til vores aflastning, hvor man arbejder udelukkende med denne opgave, og hvor arbejdstiden er placeret efter aflastningsenhedens åbningstider som primært er faste aftener og hver 2. weekend.
Vi søger nysgerrige og undrende kollegaer, som brænder for en hverdag med skiftende aktiviteter, gøremål og pædagogiske processer.
Døgndelen er godkendt til børn og unge i alderen 6-23 år. Fælles for vores målgruppe er, at de alle har haft betydelige udfordringer i deres opvækst og derfor også er belastet af betydelige udviklingstraumer. Overordnet kan eleverne opdeles i to grupper. Den ene gruppe består af elever med betydelig kognitive funktionsnedsættelser, hvorimod den anden gruppe består af elever med gennemsnitlige kognitive funktioner.
Vi er en døgninstitution med driftsoverenskomst med Struer Kommune og har vores egen bestyrelse.
Vi er en veluddannet personalegruppe, der arbejder ud fra en mentaliserings baseret pædagogik og vi er uddannet i procesorienteret dokumentationspraksis.
Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job på et opholdssted med høj faglighed og engagement. I vores hverdag tilbyder vi de unge et trygt og stimulerende miljø, som giver mulighed for personlig og social udvikling. Du vil som medarbejder få muligheden for at gøre en positiv forskel i de unges liv.
Vi arbejder ud fra en mentaliserende tilgang, som et redskab til at forstå de unges tanker, følelser og handlinger. I vores daglige pædagogik arbejdes der med fokus på at nedbringe stress og konflikter ved at tilpasse sig de unges behov og tempo.
Som pædagog hos os vil du have ansvar for at planlægge og gennemføre aktiviteter med de unge, både individuelt og i grupper. Du har en aktiv rolle i at skabe struktur, forudsigelighed og mening i hverdagen. Ligeledes skal du være omstillingsparat og brænde for en hverdag der både indeholder fysiske aktiviteter, samt de små stille øjeblikke med tid til eftertanke og refleksion.
Du skal være tydelig i din kommunikation, og du skal mestre både at være sammen i tavshed samt at kunne tale i de svære situationer.
Arbejdstiderne vil hovedsageligt være fordelt på døgn og aftenvagter. Du arbejder hver 2. weekend.
Stillingen vil mellem 30-32 timer efter de rette kandidaters ønske.
Ansøgningsfrist d. 19. januar kl. 8:00.
Der forventes afholdt samtaler i uge 4
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte konstitueret forstander Henrik Bitsch på telefonnr. 96842400 eller 28577784
Kan du se dig selv i en struktureret, forudsigelig og aktiv hverdag? Har du erfaring med mentalisering og Low Arousal, eller nysgerrig på at udfordre dette? Er du tydelig i kropssprog og din kommunikation? Hvis du kan svare ja på disse spørgsmål, så ser vi frem til at modtage din ansøgning
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Struer Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Struer Kommune, Godthåbsvej, 15, 7600 Struer
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5965586