Sæson for ferieboligsvindel - 33 lejere snydt for feriebolig

Profilbillede
dato

Sommeren er højsæson for svindel med ferieboliger. En 25-årig mand fra Struer meldte i weekenden sig selv for svindel med ferieboligudlejning. Han havde udlejet en ferielejlighed til flere personer uden at have rådighed over lejligheden.

Dårlig samvittighed kan ramme hårdt. Det måtte en 25-årig mand fra Struer sande i weekenden. Det fik ham nemlig til at melde sig selv til politiet i forbindelse med, at han har svindlet med ferieboligudlejning.

Den 25-årige var meget samarbejdsvillig og har fremlagt dokumentation for, hvem han har haft lejet lejligheden i Fjellerup Strand på Djursland ud til. Midt- og Vestjyllands Politi har derfor allerede været i forbindelse med alle forurettede på nær en enkelt, som naturligvis også vil blive kontaktet hurtigst muligt. Den 25-årige er sigtet for bedrageri.

Tag dig i agt!

Men han er desværre ikke den eneste, der forsøger sig med at tjene hurtige penge på at udleje ferieboliger, uden at have planer om at stille boligen til rådighed for lejer.

Hvis du er på jagt efter en feriebolig, så er her nogle gode råd til at undgå at havne i en fælde:

  • Undersøg, hvem der ejer boligen
  • Betal via udlejningsplatformen
  • Kommunikér via udlejningsplatformen
  • Undersøg profilens troværdighed

Læs mere om de gode råd til leje af feriebolig på politi.dk.

 

Sagen mod den 25-årige mand, der meldte sig selv er stadig under efterforskning og Midt- og Vestjyllands Politi har på den baggrund ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestjyllands Politi.
Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi

Seneste på facebook