BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ser du dig selv som en del af et team, hvor du i tæt samarbejde med dine kolleger, har medansvar for vores kunders oplevelser på stationerne og i toget? Hvis svaret er ja, så er det måske dig, vi leder efter!
Hverdagen som Servicemedarbejder i Stationsservice Vi søger lige nu en servicemedarbejder til Struer station. Som servicemedarbejder er nogle af dine primære opgaver blandt andet at holde både de udvendige og indvendige arealer på stationerne rene, herunder rengøring af toiletter, forhaller, venterum, perroner osv.
Desuden skal du servicere og hjælpe vores kunder med oplysninger om togtider og sporbenyttelse, samt yde handicapassistance m.m. Alt dette i en hverdag hvor du hurtigt skal kunne korrigere for en planlægning ved akut opståede ændringer.
Vi værdsætter et godt samarbejdende miljø i teamet, som vi synes er afgørende for at fastholde en god trivsel blandt kollegerne og hos den enkelte medarbejder.
Af andre væsentlige arbejdsopgaver kan nævnes
- Kvalitetskontrol af eget udført arbejde
- Opfølgning på kvalitetsmålinger
- Indmelding af fejl på stationer og opfølgning på uløste sager
- Informationsdeling til kolleger
- Samarbejde med interne afdelinger i DSB og eksterne leverandører
Vi leder efter dig der
- Er handlekraftig og motiverende
- Trives med en dynamisk hverdag og er omstillingsparat
- Kan håndtere pressede situationer uden at miste overblikket
- Er loyal og trives med udfordringer og korte tidsfrister
- Har en fysik form der tillader et hårdt fysisk arbejde
- Er selvledende og samarbejdende og kan indgå i et tæt samarbejde med holdlederen
- Læser, taler, skriver og forstår dansk
- Er fyldt 18 år og har kørekort til alm. bil vil være en fordel (kategori B)
- Kan arbejde med PC og smartphone på et let øvet niveau
- Fremstår præsentabel i tjenesten
- Udviser fleksibilitet og tager ansvar for at udføre dit arbejde selvstændigt
- Prioriterer kundeservice højt og bidrager aktivt til at sikre, at kunderne får en fremragende service
Har du erfaring inden for rengørings- og servicebranchen er det naturligvis en fordel. Vigtigst er dog, at du er motiverende, handlekraftig med sans for detaljen og er god til, at bevare overblikket.
Sammen med dine kolleger er det din fornemste opgaver at sikre, at stationen altid fremstår præsentabel, så servicen altid lever op til kundernes forventninger.
Vi tilbyder dig et afvekslende og varieret job, hvor ikke to dage er ens. Du vil løbende få mange faglige og personlige udfordringer. Stillingen er placeret i en spændende del af DSB, hvor der er et stort fokus på afdelingens samlede kvalitet.
Som ny medarbejder i DSB bliver du en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur. Hos os er alle velkomne uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion.
Vi lægger vægt på vores medarbejderes trivsel og udvikling. Vi tilbyder videre- og efteruddannelse og en række medarbejdergoder – blandt andet mulighed for at kunne rejse frit med DSB, særlige medarbejderbilletter og 4 årlige rejser med din familie, pension og sundhedsforsikring med både forebyggelse og behandling. Gratis medlemskab hos PureGym, hvor du blot betaler skatteværdien.
Din arbejdstid og dit arbejdssted Vi søger for øjeblikket en servicemedarbejder, der kan indgå i et fleksibelt vagtskema med både dag- og aftenvagter samt arbejde hver anden weekend. Stillingen er på gennemsnitligt 37 timer om ugen. Arbejdsskemaet følger en fast 12-ugers rotationsplan, hvor alle vagter i øjeblikket er på 7 timer og 24 minutter og fordeler sig over hele ugen.
Vi har brug for nye kollegaer så hurtigt som muligt.
Du får en løn, som følger Industriens Overenskomst.
Ansøgning Ansøgningsfristen er den 2. januar 2024. For at søge stillingen skal du klikke på "Søg jobbet" og følge instruktionerne. Der vil løbende afholdes samtaler.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Holdleder:
Kim Hedegaard Sloth på tlf. 24 68 66 29
Efter en nærmere vurdering vil vi som en del af den senere ansættelsesproces eventuelt indhente referencer og bede dig fremsende din straffeattest.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og høre mere om hvilke tanker du har gjort dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Struer Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DSB, Struer Station, Østergade , 7600 Struer
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957032