BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en slagtermester som leder af MadCooperativet til SuperBrugsen Struer
Er du til lammekrone og ledelse, traditioner og trends, service og salg?
Hvis ja, så er der her en mulighed for at blive slagtermester og leder for vores slagter og delikatesse. Du får ansvaret for 9 medarbejdere, hvor 5 er fuldtidsansatte. SuperBrugsen Struer ligger centralt i byen og vi er i en rigtig god vækst. Vores kunder elsker en god handel og du har derfor gode muligheder for at påvirke indkøbsmønstre.
Som leder af MadCooperativet skal du inspirere kunderne og udvikle fremtidens måltider, afdelingen og dine medarbejdere. Du sætter en ære i dit håndværk og ved, at fællesskab og samarbejde er vejen frem. Ud over dine kollegaer i butikken får du også mange faglige kollegaer i regionen som netværk og sparringspartnere.
Fokus på at leve op til kundernes forskellige og skiftende behov
I MadCooperativet er det kundernes behov, der dag for dag sætter menuen med et fristende udvalg. Der er noget for enhver smag og til enhver tid. Med din faglige bagage og dit engagement er det dit ansvar, at:
- tilbyde gode og lækre varer, der alle ugens dage afspejler kundernes behov fra morgen til aften
- rådgive og inspirere kunderne til god mad og også gerne vinen, der passer til
- sætte fokus på nemme måltidsløsninger og frokostretter
- sørge for produktion, fødevaresikkerhed, salg og arbejdsplaner i afdelingen
Dit mål er at skabe de bedste kundeoplevelser, salg og gode resultater
Du står for den daglige ledelse, hvor du skal skabe fremdrift og gode resultater sammen med dine medarbejdere. Det er dig, der:
- ejer, driver og udvikler afdelingens salg og indtjening gennem formidling af fremtidens måltider og professionelt håndværk
- har ansvaret for at nå budgetter og målsætninger
- viser vejen i forhold til at give kunderne den bedste service og rådgivning
- spotter dine medarbejderes talent og motiverere dem
- har ansvar for rekruttering, onboarding og samarbejde
- deltager i ledermøder og giver input til strategien for butikken og udviklingen af dit team
Faglig stolthed og glimt i øjet
Din personlighed er lige så vigtig som din faglige stolthed. Du går forrest med godt humør, og alle skal kunne mærke, at du gør det, du er bedst til:
- Du er uddannet slagter eller har erfaring som slagter, gerne fra detailbranchen
- Du har kendskab til planlægning af produktion og bevarer overblikket i en travl hverdag
- Du kan dit håndværk og dine udskæringer – og elsker at lave mad
- Du er ambitiøs i forhold til at udvikle dig selv, dine medarbejdere og din afdeling
Nyd de bedste forudsætninger for en professionel og effektiv produktion – og attraktive personalegoder
Hos os har du og dit team gode produktionsforhold og alle muligheder for at dyrke og udvikle håndværket. Samtidigt får du gode, fleksible arbejdsforhold, uddannelses-og udviklingsmuligheder og også personalegoder som fx personalerabat og adgang til feriehuse til meget fordelagtige priser.
Spørg løs, hvis du vil med på holdet
Har du spørgsmål, så ring til uddeler Michael Stürm, mobil 5177 8085 eller fagchef Kenneth Berthelsen, mobil 6080 2908.
Er du vores nye slagtermester, så send din ansøgning inden den 9. november 2023 via "Søg job" – vi afholder samtaler løbende.
I SuperBrugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere i SuperBrugsen.
Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=74364c9d)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Struer Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SuperBrugsen, Smedegade, 7600 Struer
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923446