Adresse: Søndergade 76, 7600 Struer
Pris: 1.650.000 kr.
På sin tur rundt til vores skønne 3-plans huse, tog Kenneth også vejen forbi Niels og Lisbeth, som har boet i deres dejlige villa på Søndergade 76 i knap 40 år.
Niels og Lisbeth fortæller, at et 3-plans hus, for dem, betyder en stor grad af frihed, for bl.a. 1. sal er egentlig ret privat:
- Vi kan lade symaskine og andre krea ting blive stående fremme her uden at behøve at rydde op i dette når der kommer gæster. Kælderen er sådan set også privat, idet det er meget sjældent, at vore gæster bevæger sig derned - så om vi har fået lagt vasketøj sammen eller ej, det er der ingen andre end os selv, der opdager.
- Stueplan er nem at overskue og holde i det daglige. Huset er forskudt i forhold til gadeplan, så fodgængere har ikke indkig - de kan ikke se hvad vi får at spise, eller hvad vi ser i tv. I huset er der højt til loftet, og det giver et godt lysindfald, og bidrager til et sundt indeklima.
- Vi har været mega glade for vort hus igennem alle årene, og trapperne og også været med til at holde os i gang.
Og det kender Kenneth alt til - han har nemlig løbet sammen med Niels i AK Kilen.
Boligens areal: 148 m²
Rum/værelser: 4/2
Grundareal: 474 m²
Ejerudgift i måneden: 1.472 kr