BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Leder til Hjerm Landsbyordning til Center for skole og dagtilbud, adminstration
Er du en synlig og imødekommende leder med fornemmelse for fællesskab og stærk i det relationelle, så er du måske den kommende leder til Hjerm Landsbyordning.
Om Hjerm Landsbyordning
Hjerm Landsbyordning er en velfungerende landsbyordning forankret i et stærkt lokalsamfund.
Landsbyordningen består af dagpleje, vuggestue, børnehave og skole for 0.-6. klasse.
Den særlige opbygning i landsbyordningen betyder, at den pædagogiske leder og lederen af landsbyordningen i praksis har et meget tæt samarbejde.
I Hjerm Landsbyordning er der et godt samarbejde omkring børnenes trivsel, udvikling og læring i et helhedsperspektiv. Som leder skal du være med til at sikre, at landsbyordningen fortsat er velfungerende samt prioritere et tæt samarbejde med en aktiv og engageret bestyrelse.
Hjerm Landsbyordning har udarbejdet et værdisæt med fokus på begreberne Nysgerrighed, Fællesskab, Faglighed og Livsduelighed:
Nysgerrighed
Vi favner og understøtter den naturlige nysgerrighed, for der igennem at udvikle og undersøge nye veje indenfor leg og læring.
Vi dyrker børnenes grundlæggende interesse for at undersøge det ukendte.
Fællesskab
Vi skaber mulighed og rum for fællesskaber for alle i Landsbyordningen.
Vi finder det vigtigt, at alle børn oplever styrken ved at indgå i både små og store fællesskaber.
Faglighed
Vi skaber meningsfyldte aktiviteter, der udvider børnenes viden og horisont.
Vi sikrer, at alle børn lærer så meget som de kan.
Livsduelighed
Vi vil skabe børn, der evner at rejse sig op og komme videre på trods af modstand.
Vi understøtter det enkelte barns almene dannelse, så barnet får de bedst mulige forudsætninger for at mestre livet.
Om dig
Du skal som leder af Hjerm Landsbyordning arbejde ind i dette værdisæt med en bred faggruppe af medarbejdere og en mangfoldig gruppe af børn og familier.
Vi forventer af dig som leder af landsbyordningen:
- At du interesserer dig for samspillet mellem alle dele af landsbyordningen
- At du kan navigere i at lede og støtte alle forskellige faggrupper i landsbyordningen
- At du ikke ser dig selv som skoleleder, men som landsbyordningsleder
- At du formår at videreudvikle en velfungerende landsbyordning snarere end at forandre
Vi søger en leder, der har:
- En vis ledelseserfaring fra skoleområdet
- Stærke faglige kompetencer inden for pædagogik og læring
- En læreruddannelse og eller anden pædagogisk didaktisk uddannelse, der matcher stillingen
- Gode faglige kompetencer i forhold til at kommunikere internt og eksternt.
- Forståelse for og kompetencer indenfor den administrative og økonomiske drift af en landsbyordning samt formår at arbejde systematisk med dette
Vi ønsker at du er:
- Bevidst om ledelsesopgaven i en politisk styret organisation og har indsigt i ledelsesopgaver med ressourcestyring, struktur og god planlægning som fundament for den faglige ledelse
- God til at kommunikere og fremstå dialogorienteret, inspirerende og med gennemslagskraft, når du interagerer med dine omgivelser
- God til at samarbejde; er lyttende, empatisk og respektfuld
- Synlig og relationsorienteret i din ledelsesstil, så man oplever dig som medinddragende i forhold til både udvikling og problemløsning, både som medarbejder og forælder.
- Kendetegnet ved en ledelsesstil, der skaber følgeskab i hele personalet på tværs af forskellige faggrupper
- Visionær og ambitiøs omkring landsbyordningens fortsatte udvikling
Vi tilbyder
Et alsidigt job med mange muligheder for at udvikle landsbyordningen i samarbejde med den pædagogiske leder, medarbejdere, forældre, børn og lokalsamfundet.
Et stærkt ledelsesfællesskab på både dagtilbuds-, SFO- og skoleområdet.
En kultur i Hjerm Landsbyordning der alle steder præget af engagerede medarbejdere, der brænder for kerneopgaven, og hvor fællesskabet og viljen til at samarbejde og hjælpe hinanden i dagligdagen er kendetegnende.
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen er d. 9. oktober kl. 12.00
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Vi forventer at afholde første samtalerunde d. 13. oktober 2023 og 2. samtalerunde d. 25. oktober.
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. december 2023 eller snarest derefter.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk, leder Vinni Sadolin Hvid på tlf. 26212748 eller Centerchef for Børn og Unge, Jeannette Enevoldsen på tlf. 20646485.
Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.
Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.
Læs mere om Struer Kommune
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk eller 96 84 87 94.
Du er også velkommen til at søge inspiration på www.flyttilstruer.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Struer Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Struer Kommune, Peter Bangs Vej, 15, 7600 Struer
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://struerkommune.career.emply.com/ad/leder-til-hjerm-landsbyordning/bd86ro/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908900