Tag familien med på museum i juledagene

Holstebro Museum holder åbent mellem jul og nytår: Den 27., 28., 29. og 30. december 2023. Holstebro Museum ligger i samme bygning som Museumscafeen og Holstebro Kunstmuseum. (Foto: De Kulturhistoriske Museer)
dato

Giv jer selv og hinanden en ekstra julegave: Besøg Holstebro Museum og Strandingsmuseum St. George i Thorsminde i juledagene. Museerne holder åbent den 27., 28., 29. og 30. december 2023, og begge steder kommer børn og unge gratis ind.

Få gode oplevelser sammen på Holstebro Museum i juledagene. Besøg den hyggelige museumscafé og nyd julelækkerier, mens I deler gode stunder med familie og venner.

Gå på opdagelse i den spændende udstilling "Det Eventyrlige Loft", som tager jer med på en rejse, hvor I får danmarkshistorie med et vestjysk perspektiv.

Her kommer I helt tæt på enestående arkæologiske fund fra området, vikingerne, besættelsestiden under 2. verdenskrig samt store fortællinger om de erhvervsmænd, der turde at gå forrest og skabte vækst i området.


På Holstebro Museum kan I se, lytte og føle jer frem gennem historien. Vi giver jer danmarkshistorie med et vestjysk perspektiv. (Foto: De Kulturhistoriske Museer)

Verdenshistorie ved juletid
I juledagene kan I også tage på en mindeværdig tur til Strandingsmuseum St. George i Thorsminde. Her kan I dykke ned i historien om skibsvrag langs den jyske vestkyst – med særligt fokus på de dramatiske begivenheder, der fandt sted i julen 1811.

De to engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence gik ned ved en af verdenshistoriens største strandinger, og mange mennesker mistede livet.


På Strandingsmuseum St. George kan I selv prøve at lede efter skibsvrag langs den jyske vestkyst. Måske kan I også finde HMS St. George og HMS Defence. (Foto: De Kulturhistoriske Museer)

Specialmuseet byder på en unik mulighed for at forstå de to betydningsfulde strandinger, der foregik for mere end to århundreder siden. Gennem interaktive udstillinger og autentiske genstande oplever du, hvordan skibstrafikken langs den jyske vestkyst på dengang var fyldt med fare og eventyr.

Brug julen på at skabe minder sammen – besøg Strandingsmuseum St. George i Thorsminde og Holstebro Museum.

Holstebro Museum:
Museumsvej 2B, 7500 Holstebro
Åbent 27., 28. og 29. december 2023 kl. 12.00 - 16.00
Åbent 30. december 2023 kl. 11.00 - 17.00
Fri entré op til 26 år.
Voksen 110 kr.
Følg os på Facebook her.

Strandingsmuseum St. George:
Vesterhavsgade 1E, Thorsminde, 6990 Ulfborg
Åbent den 27., 28., 29. og 30. december 2023 kl. 10.00 - 17.00
Fri entré op til 18 år.
Voksen 95 kr.
Følg os på Facebook her.


Strandingsmuseum St. George i Thorsminde holder åbent mellem jul og nytår: Den 27., 28., 29. og 30. december 2023 kl. 10.00 - 17.00. (Foto: De Kulturhistoriske Museer)

Kilde: Holstebro Museum
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook