Tandlæge / Cand. Odont søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tandlæge / Cand. Odont søges til Tandplejen
 

TANDLÆGE / CAND. ODONT SØGES

Er du tandlæge, og søger du et balanceret liv midt i naturen? Drømmer du om at bo og arbejde tæt på fjorden, Klosterhede skov, Nationalpark Thy og Vesterhavet - og stadig have hurtig forbindelse til Herning, Aarhus og Vejle? Ønsker du et fleksibelt arbejdsliv, hvor der er tid til at prioritere familien og fritiden? Ønsker du at få masser af forskellige behandlinger gennem hænderne? Så har vi en stilling som tandlæge i Struer i midten af Nordvestjylland til dig.

Hvem er du?

Du er uddannet tandlæge og du er fagligt interesseret i at arbejde med både børn, unge og ældre. Derudover er du kvalitetsbevidst i dit arbejde og har gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Du skal være klar på at lære og udvikle dig kontinuerligt - både i dine faglige og personlige kompetencer - uanset om du kommer med mange års erfaring eller er helt nyuddannet.

Vi tilrettelægger jobbet efter dig og dine erfaringer. Er bagagen fuld af erfaringer, vil vi udfordre dig og tilrettelægge arbejdet, så dine kompetencer kommer i spil. Er du nyuddannet, så bruger vi tid og ressourcer på at hjælpe dig godt i gang med dit fag og giver dig det nødvendige ansvar, så du har de bedste forudsætninger for at udvikle og dygtiggøre dig.

Vi har for nuværende ikke mulighed for at have evalueringsansættelser.

Vi tilbyder

  • mulighed for at bruge dine faglige og personlige kompetencer samt sætte dit præg på din hverdag
  • engagerede og kompetente kolleger, der arbejder for at yde høj kvalitet i opgaveløsningen
  • en arbejdsplads, der prioriterer faglig udvikling og efteruddannelse
  • stor frihed og indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejdsliv.

Stillingen er et vikariat på minimum ½ år til besættelse snarest. For den rigtige kan der være mulighed for fastansættelse efterfølgende. Vi kan tilbyde en deltidsstilling på 3-4 dage/uge - men hører også gerne fra dig, hvis du kan tilbyde færre/flere timer. 

Vi kan tilbyde en løn, der afspejler det ansvar, der ligger i stillingen. Der er arbejdsfri perioder med løn (årsnorm fuldtid på 1447 timer) og en pensionsordning på over 20%.

Hvem er vi?

Struer Kommunale Tandpleje er samlet på en moderne centralklinik i Struer samt en undersøgelsesfilial på Thyholm, der har åbent 1-2 dage om ugen. Vi er 13 medarbejdere, bestående af både tandlæger, tandplejer og klinikassistenter, som leverer tandpleje til ca. 4000 børn og unge samt 90 omsorgspatienter og få socialtandplejepatienter. Vi er en del af et fælleskommunalt orto-center, som udfører vores ortodontiske behandlinger. Vi udfører selv alle andre former for behandling, herunder kirurgi. Se mere på vores hjemmeside eller på Tandpleje – Struer Kommune. Vi fusionerer med Tandplejen Nordvestjylland i januar 2025.

Vil du vide mere?

Har du fået lyst til at vide mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte overtandlæge Diana Joel på telefon 96 84 85 50 eller 21 45 25 74. Du må også gerne tale med en af vores nuværende ansatte.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Ansatte Tandlægers Organisation/Tandlægeforeningen.

Ansøgningsfrist

Mandag d. 4. marts 2024 kl. 8.00. 

Samtaler afholdes efter aftale. Der indhentes offentlig staffe- og børneattest på den person, som vi ønsker at ansætte.

Du sender din ansøgning ved at trykke på den blå knap ”ansøg”

I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarene alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA. Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk eller 96 84 87 94. 

Du er også velkommen til at søge inspiration på www.flyttilstruer.dk 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Struer Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Struer Kommune, Gimsinghovedvej, 13, 7600 Struer

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985941

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet