På en stille villavej i Humlum byder EDC Ejendomsgruppen Struer på en lys og velindrettet villa på 159 m² med en stor isoleret garage og værksted. Villaen samler familien i et rummeligt køkken/alrum med nem adgang til en ugeneret have, mens Humlums naturskønne omgivelser nær Limfjorden skaber rammerne for et aktivt fritidsliv.
Adresse: Stenvej 16 Humlum 7600 Struer
Pris: 1.450.000
På en rolig og lukket villavej i attraktive Humlum finder I denne velindrettede villa på 159 m² med stor, isoleret garage og værksted. Boligen byder på lyse opholdsrum, et flot gennemgående lysindfald, en funktionel planløsning og en dejlig, ugeneret have, som skaber de perfekte rammer om hverdagslivet.
Husets naturlige samlingspunkt er det rummelige køkken/alrum, hvorfra der udgang til terrassen, som indbyder til hyggelige sommerdage og lange grillaftener med familie og venner. Fra alrummet er der adgang til et ekstra værelse/kontor, som giver mange anvendelsesmuligheder.
Franske dobbeltdøre forbinder alrummet med den rummelige dagligstue, hvilket giver et fantastisk gennemgående lysindfald gennem boligens opholdsrum. De store vinduespartier trækker haven helt ind i hjemmet og skaber en lys, indbydende og behagelig atmosfære året rundt. Samtidig åbner terrassedørene op mod haven og skaber en naturlig overgang mellem inde- og udeliv.
Bryggerset er praktisk indrettet med plads til vaskefaciliteter og direkte forbindelse til et stort viktualierum, hvor der er mulighed for at etablere et ekstra badeværelse.
Værelsesafdelingen byder på tre gode værelser med indbyggede skabe samt et pænt badeværelse. Entréen fungerer som fordelingsgang og skaber en praktisk opdeling af hjemmet.
Udendørs får I en velanlagt og overskuelig have med grønne plæner, flot beplantning og flere gode opholdsmuligheder. Haven er anlagt med fokus på både hygge og nem vedligeholdelse, så fritiden kan bruges på afslapning frem for havearbejde.
Den flisebelagte indkørsel leder frem til den imponerende, fuldmurede og isolerede garage på ca. 41 m² med grav, hvilket er en sjælden og attraktiv detalje for bilentusiasten eller den gør-det-selv interesserede. I forlængelse heraf findes et isoleret værkstedsafsnit på ca. 23 m² med mange anvendelsesmuligheder til hobby, opbevaring eller mindre erhverv.
Humlum er et velfungerende lokalsamfund med skole, daginstitution, indkøbsmuligheder og et aktivt foreningsliv. Byen er særligt kendt for den naturskønne beliggenhed tæt ved Limfjorden og de populære strandområder ved Humlum Havn og Toftum Bjerge. Golfentusiaster kan glæde sig over nærheden til Struer Golfklubs smukke 18-hullers bane, og med både tog- og busforbindelser er der nem adgang til Struer og Thyholm.
Her får I en rummelig villa med mange muligheder, en attraktiv beliggenhed og gode rammer for både børnefamilien, parret eller den aktive senior.
Bestil en fremvisning allerede i dag – denne dejlige villa skal opleves!
Boligens areal: 159m2
Værelser: 5
Grundareal: 806m2
Ejerudgift pr. måned: 1.226kr.
Er I interesseret i at se boligen? Book en fremvisning her.
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 12:00
Søndag: Efter aftale