Adresse: Stentofterne 14
Pris: 2.495.000
Stentofterne 14 er en moderne bolig på 242 kvadratmeter, fordelt på to plan, som byder på en lang række attraktive opdateringer og detaljer. Sælgerne har passet godt på huset, hvor de bl.a. har lavet en gennemgribende renovering i 2005, hvor de også fik tilbygget den nedsænkede stue.
I 2020 blev der foretaget endnu en større renovering med bl.a. lofter og gulve, og i 2021 blev der lagt nyt tag, nye vinduer og udvendige fliser. En carport med tilhørende redskabsrum samt et ekstra skur giver rigelig opbevaringsplads. Her er der lagt kraftstik ind til montering af elbilsoplader. Når man træder ind i boligen, mødes man af en lys og åben spisestue, der er integreret med køkkenet. Plankegulvet og den hyggelige brændeovn skaber en varm og indbydende atmosfære. Fra spisestuen er der direkte adgang til terrassen, hvilket gør det nemt at nyde udendørslivet. Køkkenet er med det moderne design og de kvalitetsrige materialer hjemmets hjerte.
Udendørs byder boligen på en stor, velplejet græsplæne samt et charmerende orangeri, som er perfekt til afslapning og hygge.