BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vild med arkitektur, og kribler det i fingrene, når du hører ordene byplanlægning og byrumsdesign? Så har vi et par spændende jobmuligheder til dig. Vi søger nemlig nye kollegaer til vores Planafdeling.
I Struer Kommune er der gang i byudviklingen, som skal styrke erhvervslivet, bosætningen og turismen i kommunen. Udviklingen sker med udgangspunkt i Lydens By, som tager afsæt i kommunens naturlige DNA. I kommunen arbejder vi med lyd på tværs af organisationen, og i byplanlægningen skal du være med til at brande kommunen som Lydens By gennem fysisk planlægning.
Vi søger nye kollegaer, som har lyst til et varieret og udfordrende arbejdsopgaver, som spænder fra myndighedsbehandling til udviklingsprojekter. Af baggrund forestiller vi os, at I er arkitekter, byplanlæggere eller geografer eller noget helt fjerde, hvor du har haft fingrene i byplanlægning.
Bliv del af et ambitiøst teamPlanafdelingen består af Plan, Byg og Natur. Du vil blive en del af Plan, hvor du vil få 11 søde og dygtige kollegaer, som arbejder med alt fra kommuneplanlægning til landzoneadministration. Som en lille afdeling får du en stor berøringsflade med mange aspekter inden for fysisk planlægning og byudvikling og for os er det helt naturligt, at du får indflydelse på afdelingens opgaveløsning.
Dine arbejdsdage vil også være varierende, hvor du både skal agere inden for detaljeorienteret opgaver som sagsadministration og udarbejdelse af lokalplaner samt kunne bevæge dig i et helhedsorienteret perspektiv inden for byudvikling og strategisk planlægning.
Da vi er fagligt ambitiøse, prioriterer vi tid til at deltage i netværksmøder, konferencer mm., som er relevante for de opgaver vi aktuelt sidder med og det erfaringsniveau vi hver især kommer med.
Vi er afhængige af hinanden. Vi skaber rammerne for den fysiske udvikling gennem kommune- og lokalplanlægning – og vores udviklingsprojekter har til formål at skabe attraktive og bæredygtige byer i kommunen, så vi skaber de bedste betingelser for bosætning og erhvervsudvikling i kommunen. Derfor er dialog med borgere og virksomheder også essentielt for, at vi lykkes, for det kræver, at vi kender og forstår deres behov.
Vi søger nye kollegaer, som har lyst til at arbejde med enten mobilitet og erhvervsudvikling eller med arkitektur, lokalplanlægning og byudviklingsprojekter.
Mobilitet- og erhvervsudviklingVi søger en kollega, som forstår sammenhængen mellem byudvikling og mobilitet. Temaet har en stor relation til vores klimaindsats, og du vil derfor indgå i et samarbejde med vores Klimasekretariat, som også er en del af afdelingen. Du bliver ansvarlig for en analyse for behovet for el-ladestandere, og et potentielt projekt kan også være at undersøge, hvordan vi skaber bedre forbindelser mellem vores lokalområder og Struer By. Du skal derudover bidrage med mobilitetsaspektet i kommune- og lokalplanlægning. Du vil have et tæt samarbejde med vores kolleger i Teknisk Drift og Anlæg, som er ansvarlige for trafikplanlægning og -sikkerhed.
Dine arbejdsopgaver vil også omfatte et samarbejde med kolleger og eksterne aktører omkring udvikling af detailhandel – herunder strategisk planlægning af bymidten, hvor du skal bidrage til at udpege konkrete indsatser for Struer bymidte og handelslivet. Samtidig vækster vores erhvervsliv, hvilket betyder, at vi i de kommende år skal udvide vores erhvervsområde i Struer. Du er med hele vejen fra de strategiske overvejelser til udarbejdelse af lokalplan.
Arkitektur og byrumMed kompetencer og interesser for arkitektur og byrumsdesign skal du bidrage til udviklingen af Struer by og udviklingen i lokalområderne med fokus på bæredygtig byudvikling og arkitektur. Som vores kollega skal du arbejde med byplanlægning i alle skala – fra den overordnede planlægning til dialog med borgere og virksomheder om konkrete projekter.
Stillingens hovedopgave er udarbejdelse af lokalplaner med fokus på bosætning herunder attraktive boligområder og byliv. Her får du mulighed for vurdering af bygherres projekter samt skitsering af nye projekter.
Derudover skal du arbejde med kommuneplanlægning med fokus på bæredygtig byudvikling herunder hvordan natur og klima indtænkes i nye planer og byudviklingsprojekter.
Vi skal også bruge dine kompetencer til at styrke vores byudviklingsprojekter som udviklingen af Struer Havn og Struer midtby, hvor bymidten skal gentænkes og aktiveres.
For at lykkes i opgaverne skal du samarbejde med bygherrer, rådgivere og borgere. Du skal facilitere dialog og samarbejde med eksterne og på tværs af organisationen.
Derfor skal du vælge osHer får du muligheden for sætte dine kompetencer i spil, i en bred vifte af opgaver. Du kommer til at indgå i et fagligt og uformelt fællesskab i en lille organisation, hvor vi kere os om hinanden. Du skal have lyst til at være del af en organisation, hvor der er hastighed i opgaverne, og hvor det er nødvendigt, at der er et tæt samarbejde mellem kollegaerne for at sikre fremdrift i opgaverne.
Sammen skaber vi rammerne for et godt arbejdsmiljø med fokus på den enkelte og fællesskabet. Det betyder blandt andet, at vi giver mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde. Vi vægter også en arbejdsplads, hvor vi er nærværende og opmærksomme på hinanden. Vi har en uformel omgangstone med godt humør og respekt for hinanden.
Planafdelingen består af en afdelingsleder og 21 dygtige kollegaer – byggesagsbehandlere, naturforvaltere, planlæggere og administrative medarbejdere. Dagligdagen er præget af et godt aktivitetsniveau – opgaverne er udfordrende, og kollegerne er engagerede. Vi har frihed under ansvar, plads til forskellighed og en åbenhed for bidrag med nye initiativer og tiltag.
Tiltrædelse
Den 1. august 2023 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til afdelingsleder for Planafdelingen Josefine Søndergaard Gert på 96 84 84 50 eller planlægger Helle Ringgaard 96 84 84 27.
Vi forventer at holde første samtale i uge 24 og anden samtale i uge 25.
Imellem første og anden samtalerunde vil du skulle udfylde en personlighedsprofil, som vil skabe baggrunden for den anden samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Struer Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Struer Kommune, Smedegade, 7, 7600 Struer
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://struerkommune.career.emply.com/ad/vil-du-vaere-med-til-at-gore-en-forskel-for-byudviklingen-i-struer/ax5sjn/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841589