Visionær forstander søges til Struer Skolehjem i udviklingsproces

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Struer Skolehjem søger en solid, driftssikker og visionær forstander som brænder for at sikre, at kerneopgaven på Struer Skolehjem hele tiden er i fokus, og hvor børn og unge får professionel og omsorgsfuld hjælp til at udvikle sig og blive parate til ungdoms- og voksenlivet.

Struer Skolehjem er en spændende arbejdsplads, hvor de ansatte bidrager med forskellige faglige perspektiver, som gør at der kan træffes kvalificerede beslutninger.

Forstanderen er øverste leder for en tværfaglig personalegruppe på 40 ansatte, der er sammensat af en afdelingsleder, socialpædagoger, lærere, omsorgsmedhjælpere, en pædagogisk konsulent og praktisk personale.

Ledelse af Struer Skolehjem handler om at have et målrettet fokus på vores kerneopgave, børnenes trivsel og rettigheder, faglig ledelse, personaleledelse, driftsledelse og strategisk ledelse. Ledelsesopgaverne løftes i samarbejde med Struer Skolehjems viceforstander og pædagogiske konsulent.

Struer Skolehjem er godt på vej i en forandringsproces, hvor der udvikles på, hvordan mentaliseringspædagogik udfolder sig i praksis, samtidig med at vi dygtiggør os indenfor procesbaseret dokumentation.

For den rette ansøger er der tale om en spændende, udfordrende og udviklende stilling som leder, hvor alle ledelsesaspekter, faglige og personlige kompetencer vil komme i spil.

Om Struer Skolehjem:

Struer Skolehjem er en selvejende døgninstitution for anbragte børn og unge, beliggende et stenkast fra Limfjorden i naturskønne omgivelser.

Stedet emmer af sjæl, da nogle af bygningerne er tilbage fra 1906, hvor Struer Skolehjem blev grundlagt. Struer Skolehjem byder på et utal af aktivitetsmuligheder, og giver mulighed for at den enkelte kan finde og dyrke forskellige interesser.

Med udgangspunkt i Barnets Lov, indretter vi den enkelte afdeling så familielignende som muligt. Igennem ungemøder og børnesamtaler sikrer vi, at børnene/de unge får indflydelse på eget liv og hverdag.

Struer Skolehjem har 3 hovedafdelinger med 3-8 børn, og et ungestøttetilbud for unge mellem 18 og 23 år.

På Struer Skolehjem er der en intern skole til ca. 20 elever med dagbehandling samt et samværshus der støtter op om at gøre samvær mellem børnene og deres forældre til en god oplevelse.

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor:

  • Udvikling og høj faglighed bliver vægtet højt
  • Hvor der er nysgerrighed på egen og andres praksis
  • Forældresamarbejdet bliver anset som værdifuldt
  • Der er mulighed for samarbejde med og ledelse af en mangfoldig og kompetent personalegruppe
  • Der er udfordringer og udvikling i det pædagogiske og ledelsesmæssige arbejde

 Din profil

  • Du formår at skabe høj kvalitet i opgaveløsningen og derved sikre rekruttering, uddannelse og fastholdelse af dygtige medarbejdere
  • Du har fokus på at sikre Struer Skolehjems økonomiske drift
  • Du er optaget af faglig udvikling og implementering i praksis
  • Du er optaget af at fortsætte implementeringen af Barnets Lov

Du har:

  • En pædagoguddannelse/ lærer eller anden relevant socialfaglig uddannelse samt ledelseserfaring
  • Relevant faglig pædagogisk og psykologisk indsigt
  • Kendskab til lovgivning
  • Indsigt i administration og økonomistyring
  • Et positivt livssyn og kan skabe gode relationer og udbygge dit netværk
  • En naturlig autoritet, er rammesættende, tydelig og delegerende
  • Strategisk tæft og kan være samarbejdspartner for bestyrelsen

 

Yderligere oplysninger fås hos bestyrelsesformand Claus Henry Hansen på tlf. 5116 7202

 

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.

 

Ansøgning

Ansøgningen skal indeholde relevante uddannelsesdokumenter samt referencer fra tidligere ansættelser

med tilladelse til, at vi kan kontakte disse referencer. 

Der vil ligeledes blive indhentet børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist d. 22. november 2024 kl. 08.00 og ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 26. november og torsdag 28. november 2024. 

2. samtalerunde aftales efterfølgende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Struer Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Struer Kommune, Peter Bangs Vej, 15, 7600 Struer

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6142589

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook