Mange forbinder måske pinsen med en ekstra fridag. Men hvad er det egentlig, vi fejrer? Og hvorfor er der så mange helligdage i foråret?
Pinsen er, efter påske og jul, kirkens tredje store højtid. Ordet ’pinse’ kommer af det græske ord pentekoste, der betyder ’halvtredsindstyvende’. Pinsen har fået sit navn, fordi den falder 50 dage efter påske.
Da påsken altid falder forskelligt fra år til år, påvirker det også pinsen. Højtiden falder dog altid enten i maj eller juni.
I pinsen fejrer vi Helligåndens komme, og højtiden strækker sig over to dage: Pinsedag, som altid er en søndag og 2. pinsedag, som er dagen efter.
Pinsen er helt central for kirkens begyndelse. Da Helligånden kom til disciplene, blev de sendt ud for at dele deres tro på Jesus med alle mennesker. Som tegn på at de havde fået Helligånden, begyndte de at tale og forstå alle sprog.
Dette blev begyndelsen til de første kristne fællesskaber – også kaldet menigheder. Det er derfor, man også kalder pinsen for 'kirkens fødselsdag'.
Fortællingen om pinsen skal forstås som, at ligesom da Gud var til stede gennem sin søn, Jesus, er han nu til stede igen gennem sin ånd.
Der har gennem tiden været mange traditioner knyttet til pinsen. Måske har du hørt om ’pinsebrud’, ’pinseboder’ eller ’pinseblus’.
I dag er den mest kendte tradition formentlig 'at se pinsesolen danse’.
For nogen betyder dette, at de enten står tidligt op, eller helt lader være med at gå i seng og dermed bliver oppe hele natten.
