Holstebro Sommerspil præsenterer Jens Langkniv fra den 21 til 25 august

Profilbillede
dato

I perioden 21 til 25 august præsenterer Holstebro Sommerspil musicalen Jens Langkniv.

Holstebro Festspil fik i 1994 skrevet og komponeret en musical over historien om Jens Langkniv. Musicalen tager udgangspunkt i Jeppe Aakjærs bog om Jens Langkniv (Fjends herreds krønikebog).

Jens Langkniv var en af de første musicals Holstebro Festspil opførte i Musikteatret i den lange række af forestillinger Festspillet lavede fra 1993 til 2011. Med tanke på, at amatøropsætniger var nyt i Musikteatret var 6000 tilskuere rigtig godt.

Forestillingen var også en del af Kulturby 96 i København, hvor Langkniven blev opført på færgen Kronborg med fulde huse til alle 4 forestillinger.

Musicalen er komponeret af Morten Isaksen og tekster og dialog er skrevet af Karsten Jensen begge Holstebro. Nye sangtekster er skrevet af Mogens Kjær.


2024 udgaven af Jens Langkniv i anlægget vil have gennemgået ret store forandringer. Der kommer nye musikstykker og 5 sange mere. Dialogen bliver strammet op til 2024 niveau.

Der vil være nye arrangementer til alle kor- og solistsange, akkompagneret af et 6 mands orkester.

Men musicalen vil stadig være den gode historie om kærlighed, krig, erotik, helte og skurke. En historie hvor Danmark er under pres – der er krig i Europa og den er på vej til Danmark og man spørger – hvem er fjende og hvem er ven. Det er Danmark i 1620’erne og ikke i 2020’erne

Køb billet til musicalen her: https://www.yourticket.dk/?ytfilterarrid=761  

Og læs meget mere på https://holstebro-sommerspil.dk/ 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook